Musikelsker, anmelder & artistmanager
Musikken har altid været omdrejningspunktet for Emil Guldborg – en passioneret musikanmelder ogartistmanager, der brænder for at hjælpe nye artister frem på scenen.
Med et skarpt blik for det danske vækstlag har han arbejdet med nogle af de mest lovende upcoming artister og skabt en platform, hvor talent kan udvikle sig og blomstre.
Hans kærlighed til popmusik og dens mange undergenrer driver hans arbejde. Men hans baggrund spænder bredt fra freestyle rap og sangskrivning til som 12-årig at arbejde med upcoming hiphop-talenter.
Allerede som 18-årig tog han initiativ til at skabe noget større og startede sit eget hiphop freestyle-event "Streetbattles", hvor han blev lejet ud som vært til landets diskoteker og gav upcoming artister en scene foran hundredvis af mennesker.
Senere slog han sig sammen med en artist og sangskriver, som han havde arbejdet med, siden han var 15 år. Mens vennen drømte om at træde frem i rampelyset, satte Emil sig for at gøre ham til frontfigur og skabe noget unikt.
For at sikre sig den bedst mulige viden inden for management tog Emil kurser hos nogle af de mest kompetente branchefolk i Danmark – Søren Mark Sørensen, Thea Moe og Morten Hundahl. Det gav ham værktøjerne til at løfte sit projekt "Ikkdintype" til nye højder med flotte placeringer på New Music Friday Denmark og ros fra Politiken, Bands of Tomorrow og flere andre.